Lihme Sogn

Når jeg synes at denne artikel er interessant skyldes det, at det var de forhold, som Jenny og Bernhard gik i skole under. De var den gang henholdsvis 12 og 14 år

 

Skive Folkeblad d. 5. oktober 1912: ”Annonce: Skoleindvielse i den nye skole i Lihme fredag den 11. oktober kl. 2 ved provst Westergaard. Alle indbydes. Fælles kaffebord, for hvem der vil deltage. Lihme Sogneråd.”

I dag er det Lihmes ældste tilbageværende skolebygning.

Lihme skolevæsen må nu siges at være ordnet på en god og tidsvarende måde; der er 6 klasser med passende børneantal og hver anden dags skolegang, men kun delvis fagdeling. Med god forståelse og godt samarbejde mellem hjem og skole og mellem lærerkræfterne indbyrdes tør der håbes på et godt resultat af skolegerningen i Lihme. Efter at man havde sunget: ”Den signede dag med fryd vi ser”, bød Sognerådsformand Jens Larsen velkommen. Han oplyste at skolen havde kostet ca. 11000 kr. heri indbefattet grunden, der har kostet 743 kr. Ligeledes bragte han en tak til håndværkerne for solidt og godt arbejde og udtalte ønsket om, at der må blive gjort et godt og frugtbringende arbejde i den ny skole.

Derefter talte

Provst Vestergaard, Hjerk

Om Jesus barndom, særlig om ordene Barnet voksede og blev stærkt og fuldt af visdom, og Guds nåde var over ham. Menneskesønnen er det normale menneske, mennesket efter Guds tanke, forbilledet.

Barnets første opgave er at vokse, og det er en fryd, særlig for forældrene, at se barnet vokse og udvikles. Det er godt, at vi nu er kommen til at lægge mere vægt på barnets legemlige udvikling end førhen. Frisk luft, sol og renlighed er af største betydning, men også gymnastik bidrager meget til at give legemet en alsidig udvikling og gøre det modstandskraftigt. Men børnene skal også vokse sjæleligt. I sjælens dyb ligger evner til at tænke, føle og ville; disse evner skal udvikles. Det er ikke blot skolens, men først og fremmest hjemmets opgave at udvikle de sjælelige evner hos barnet. Kun en ringe del af det børnene lærer i skolen, har praktisk betydning i livet; men det har sin største betydning derved, at det gør livet rigere og fylder en plads i sindet, som ellers kunne fyldes med det onde: derfor har al virkelig og sund viden sin store betydning.

Endnu større betydning har det dog, at skolen virker dannende på barnets vilje, så barnet bliver retvendt i livet; det er også dette forældrene sætter størst pris på. Skolen skal styrke himmerigsilden i børnene. Ethvert barn fødes med et religiøst anlæg, og denne evne kan opøves og vinde styrke gennem opdragelsen og undervisningen. Det er dog ikke nok med ord, det kommer langt mere an på livet, så at børnene ser, at forældre og lærere gør, hvad de kan, for at holde sig friske og vandre retskafne efter Guds vilje. Det giver respekt for Gud og hjælper barnet til at vælge, hvem det vil følge og høre til. Gud velsigne læreren og   børnene i denne skole, så gerningen her må bære frugt i godt og virksomt menneskeliv til Guds ære!

Til slutning talte pastor Jørgensen, Aalbæk: Her er godt at være! Det er det indtryk, man får i denne ny skole. Vi må være sognerådet taknemmelig for, at det har bygget en så god og tidssvarende skole. Nu gælder det om, at de hygiejniske forhold også må være gode i åndelig henseende, så at ånden fra det høje må sende sit pust gennem skolen. Sluttede med ønsket om åndelig renhed både hos læreren og børnene. Efter den alvorlige del af indvielsen var sluttet, var der fælles kaffebord i forskolen.

http://www.teol.ku.dk/cfk/praesteerindringer/Mit_liv_som_pr_st_2013.pdf

Ovenstående er et link til en fortælling af Peter F. Ohrt, der var præst i Lihme/Rødding sogne fra 1965-72. Hans beretning fra tiden i Lihme/Rødding sogne kan læses på siderne 68 – 95.

 

Link til Lihme Sogns Hjemmeside:

http://www.lihmelandsby.dk/index.php?id=21,0,0,1,0,0

Lihme Sogn er et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Spøttrup Kommune (Viborg Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rødding Herred (Viborg Amt). I Lihme Sogn ligger Lihme Kirke og hovedgården Kås.

I Lihme Sogn findes flg. autoriserede stednavne: