Jenny (født 18. dec. 1898) blev født som nr. 2 i en søskendeflok på 11 i en snedker- og fiskerfamilie i Sønderhede. Hendes forældre var Maren og Kresten Nielsen, men de blev kaldt efter snedker-erhvervet: “Ma’snejker” og “Kræn Snejker” på Sallingmål. Jennys brødre, Aage, Aksel, William, Henry, Harald, Nørgaard og Alfred blev alle undtagen storebroderen Niels boende indenfor en radius af få kilometer i Lihme, og var alle kendt under “efternavnet” Snedker. De fleste af dem arbejdede på teglværket i Gyldendal hele sommeren – det var på det tidspunkt en stor arbejdsplads i Lihme. Om vinteren tog de forefaldende arbejde, fiskede i fjorden og “gik på fagforeningen”.

Bernhard (født 1. juli 1900) blev født på en landbrugsejendom skråt overfor Kræn Snedkers i en søskendeflok på 5 drenge og en pige. Hans forældre var Karen og Søren Bertelsen. I 1914 flyttede de over på en større ejendom (se foto nedenfor)

Ved Bernhard Bertelsens død skrev Skive Folkeblad bl.a. følgende:

Bernhard Bertelsen levede hele sit liv på egnen omkring Lihme. Da han blev 14 år flyttede hans forældre fra Sdr. Hede til en større ejendom i Vendal, og som ung tjente han på flere ejendomme i nærheden af forældrenes hjem. Efter giftermålet i 1923 købte parret en ejendom med ti tønder land – også i Vendal. Begge arbejdede hårdt på ejendommen, og desuden havde Bernhard Bertelsen flere bijobs, bl.a. kørte han igennem længere tid med mælk og tørv. I 1966 blev parret pensioneret, og de solgte landejendommen og købte hus på Amtsvejen i Lihme. Her boede parret indtil for ca. 1 år siden, hvor de med kort tids mellemrum blev beboere på Ålbæk plejehjem. Selvom Bernhard Bertelsen blev pensioneret, kunne han ikke helt glemme sit tidligere erhverv. Han hjalp til på en nabogård, ligesom han gik højt op i havearbejde.

Gennem et langt liv på det samme sted i en tid før computergenererede vejrudsigter gjorde Bernhard sine egne iagttagelser om vejret, ligesom slægterne før ham:

“Når’en ka’ høer a wand i a sieldræt, så’ll det regne i mårr”. Eller oversat til rigsdansk: Når man kan høre vandet i sildedraget, vil det regne i morgen.

Sildedraget var et bestemt sted i Kås Bredning, som var kendt for en god sildebestand. Når Bernhard hjemme fra Hedelyst kunne høre bølgerne slå ind derude, var det noget med både vindretning og en svag vind, som forudsagde regn dagen efter og det slog aldrig fejl (siger Erik…)

Bernhard sagde også: “Når a hemel ligner en få’ermaw, så’ll det regne om få daw”. Når himlen ligner en fåremave, vil det regne om få dage”. Kig selv efter – der er jo noget, der hedder lammeskyer.

Hans ældste datter Edith, som også blev i Lihme hele sit liv og blev 93 år, havde også iagttaget vejret ved fjorden. En sommerregnbyge kom altid som “to æ’el og en sjat”, sagde hun. En æ’el er en byge.